Ofte stillede spørgsmål

Svar på det, I gerne vil vide

Om prøveperioden, apps, bestillingskanaler, dispatch, administration og betaling. Søg, eller vælg et område.

Generelt

Systemet virker for avanceret/for enkelt i forhold til det, vi har brug for.
TaxiCaller kan skaleres! De grundlæggende funktioner er nemme at komme i gang med, og I kan tage de avancerede funktioner i brug, efterhånden som I får brug for dem. Vores kyndige supportteam er klar døgnet rundt til at hjælpe jer godt i gang.
Jeg har en lille/stor vognpark. Virker TaxiCaller for mig?
Ja! TaxiCaller er cloudbaseret, og systemet kan skaleres efter jeres behov, uanset om I har 1 eller 10.000 vogne.
Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i et nyt system, og jeg er ikke så teknisk.
TaxiCaller tager sig af teknikken, så du ikke behøver at gøre det! Vores hjælpsomme supportteam er tilgængeligt døgnet rundt, året rundt, og hjælper dig i gang på få minutter.
Konkurrencen fra de store apps går ud over min forretning. Hvordan kan TaxiCaller hjælpe?
TaxiCaller giver jer de værktøjer, jeres kunder forventer. Vind kunderne tilbage med jeres egne passagerapps og onlinebestilling, og markedsfør jeres eget brand på jeres egne vilkår.
Jeg har en anden slags transportvirksomhed. Kan jeg alligevel bruge TaxiCaller?
Uanset om I kører kurer, persontransport, visiteret kørsel, skolekørsel, limousine eller taxi, kan I bruge TaxiCaller. Med egne vogntyper kan I sætte kontoen op, så den passer til jeres behov.

Prøveperiode og priser

Jeg har allerede et dispatchsystem. Hvorfor skulle jeg skifte til TaxiCaller?
De fleste af vores kunder har sparet op til 75 % på de månedlige omkostninger ved at skifte til TaxiCaller. Med under en times nedetid om året i gennemsnit, support døgnet rundt og ingen lange kontrakter giver TaxiCaller jer den fleksibilitet og driftssikkerhed, I har brug for.
Skal jeg bruge et kreditkort for at tilmelde mig en gratis prøveperiode?
Nej! Når du har tilmeldt dig prøveperioden, kan du klikke på ”Vent på at blive verificeret”, så godkender en medarbejder hos TaxiCaller din konto manuelt. Hvis du indtaster dine kortoplysninger, bliver kontoen godkendt automatisk med det samme.
Hvilket udstyr skal jeg bruge for at prøve TaxiCaller?
TaxiCaller er en cloudbaseret løsning, så du kan bruge systemet hvor som helst med almindeligt udstyr. Du skal bruge en computer (til dispatch) med mindst 2 GB RAM og en dual core-processor på mindst 2 GHz (det har de fleste computere) og en smartphone eller tablet til chauffør-appen (Android eller iPhone med GPS slået til og 3G/4G-forbindelse).
Hvad sker der efter de 14 dages gratis prøveperiode?
I prøveperioden kan du afprøve hele TaxiCaller-systemet gratis i 14 dage (intet kreditkort påkrævet). Når prøveperioden er slut, kan du fortsætte med at bruge systemet ved at sætte penge ind på din TaxiCaller-konto (med Visa eller Mastercard). Har du brug for mere tid til at beslutte dig, gemmes alle dine indstillinger og data fra prøveperioden, så du kan fortsætte, når du er klar.
Giver I mængderabat, hvis vi vil tilslutte mange vogne?
Ja! Kontakt os ved at klikke her for at høre mere om vores prisaftaler. Fortæl os gerne, hvor mange vogne I vil tilslutte, så vi kan give jer de rigtige oplysninger.

Passagerappen

Kan vi få passagerappen med vores eget firmanavn og logo?
Ja! Mod et gebyr kan TaxiCaller tilpasse passagerappen, så den viser jeres navn, logo og farver. Kun jeres egne vogne kan bestilles i jeres app, og I får desuden en række funktioner, som ikke findes i den generelle app. Kontakt os ved at klikke her for at høre mere eller bestille.
Kan jeg se, hvor den bestilte vogn er, og hvornår den henter mig?
Ja! På kortet i appen kan du følge vognen i realtid og se, hvor lang tid der går, før den er hos dig.
Hvordan skifter jeg sprog i appen?
Appen bruger det sprog, som telefonen eller tabletten er indstillet til. Skifter du sprog på enheden, skifter appen også sprog.
Kan jeg bedømme chaufføren, der kørte mig?
Ja, når turen er slut, kan du give chaufføren fra en til fem stjerner og skrive en kommentar om din oplevelse. Bedømmelsen gemmes og kan ses af vognmanden i administrationen. Du kan også se dine tidligere bedømmelser.
Hvad er rabatkoder, og hvordan bruger passagererne dem?
Med kampagnefunktionen kan I lave særlige tilbud eller rabatkoder til jeres egen passagerapp. I bestemmer, hvad tilbuddet giver, hvor mange gange det kan bruges og meget mere. Rabatkoderne opretter I i administrationen under Kampagner. Kontakt os ved at klikke her for at høre mere og få manualer.

Chauffør-appen

Findes chauffør-appen både til Android og iPhone?
Ja! TaxiCallers chauffør-app er gratis at hente til både Android og iPhone. Telefonen eller tabletten skal have 3G/4G og GPS.
Kan chaufførerne vælge en anden vej end den, systemet foreslår?
Ja, chaufførerne kan køre den vej, de vil. Systemet giver kun beregnede tider og forslag til ruten.
Kan en chauffør disponere ture fra sin Android-enhed?
Ja! Android-versionen af chauffør-appen har en dispatchfunktion med de grundlæggende muligheder for at oprette og tildele ture. Bemærk, at dispatchpanelet på nettet ikke er lavet til mobile enheder, så vil man tildele ture fra mobilen, skal man bruge chauffør-appen til Android.
Hvordan skifter jeg sprog i appen?
Appen bruger det sprog, som telefonen eller tabletten er indstillet til. Skifter du sprog på enheden, skifter appen også sprog.
Opdateres chauffør-appen, når der er dækning igen efter et område med dårlig mobildækning?
Ja! Systemet er hele tiden i kontakt med chaufførens enhed. Kan enheden ikke nås, bliver systemet ved med at prøve, og så snart forbindelsen er tilbage, opdateres vognens position igen.

Bestillingskanaler

Kan vi sætte bestillingskortet ind på vores hjemmeside, så kunderne kan bestille online hos os?
Ja, og det er nemt! Du indsætter blot et lille stykke kode på jeres hjemmeside, og kun jeres egne vogne vises. Gå til Administration > Bestillingsapps > Indlejr webformular, vælg en størrelse, og kopiér koden til jeres side.
Kommer en bestilling fra webbestillingen ind i vores dispatchpanel?
En onlinebestilling fungerer som en almindelig bestilling og vises i dispatchpanelet. Har du slået indstillingen "Verificér direkte bestillinger" til, skal en disponent godkende bestillingen, før den sendes ud til chaufførerne. Ellers tildeles den efter jeres indstillinger for tildeling og går direkte ud til chaufførerne.
Hvordan bruger jeg receptionsværktøjet til erhvervskonti? Koster det ekstra?
Receptionsværktøjet koster ikke ekstra. Det er oplagt til erhvervskunder, hvor en eller nogle få personer bestiller alle ture for medarbejdere og gæster, eller til hoteller og restauranter, der nemt vil bestille ture til deres gæster. Kontakt os ved at klikke her, hvis du vil høre mere eller have hjælp til at komme i gang.
Hvorfor kan vi ikke se vores virksomhed, når vi prøver at bestille direkte i vores område?
Tjek, at onlinebestilling er slået til under Administration > Indstillinger > Dispatch > Generelt under Onlinebestillinger, og at feltet "Kan bestilles online" er markeret. Jeres virksomhed skal også være godkendt til at modtage onlinebestillinger, hvilket sker ved at sende os en kopi af jeres tilladelse. Kontakt os ved at klikke her, så hjælper vi jer i gang.
Kan en passager bestille en vogn online uden først at oprette en konto?
Nej, en passager skal oprette en konto for at bestille i appen eller online. Det sikrer, at det er en rigtig person, der laver en rigtig bestilling.

Dispatch

Kan jeg koble vores IP-telefoni (VoIP) til TaxiCaller, så vi kan bruge nummervisning?
Ja! Jeres VoIP-tjeneste skal understøtte SIP-standarden, som vores system bruger. Når jeres VoIP-tjeneste eller omstilling er koblet til systemet, udfyldes bestillingen automatisk med oplysningerne om den, der ringer, hvis nummeret allerede findes i systemet.
Kan jeg forhindre disponenter i at logge ind fra andre enheder end computerne på vores kontor?
Ja! Angiv de godkendte IP-adresser i disponenternes profiler i administrationen. Så kan de ikke logge ind fra enheder med andre IP-adresser.
Opdateres dispatchpanelet, når en vogn får dækning igen efter et område med dårlig mobildækning?
Ja! Systemet er hele tiden i kontakt med chaufførens enhed. Kan enheden ikke nås, bliver systemet ved med at prøve, og så snart forbindelsen er tilbage, opdateres vognens position igen.
Hvordan tildeler systemet bestillinger automatisk?
Systemet kan automatisk vælge den bedst egnede vogn efter jeres indstillinger: den nærmeste vogn, en zonekø, hvor den chauffør, der har ventet længst i zonen, får den næste tur, eller ved at sende turen ud til alle (eller udvalgte) vogne, så chaufførerne kan byde på den.
Kan flere disponenter være logget ind på samme tid?
Ja! I kan have så mange disponenter logget ind, som I vil. Vi tager kun betaling per vogn og måned, så det koster ikke ekstra at tilføje flere disponenter. Bemærk, at en bruger kun kan være logget ind ét sted ad gangen.

Administration

Kan man se, hvilken vej chaufførerne har kørt?
Ja! Med funktionen Replay kan I følge jeres vogne bagefter og se præcis, hvor de har kørt, gennemsnitsfart, distance og meget mere. Det giver et detaljeret billede af aktiviteten, vognenes brændstofforbrug og de mest bestilte ruter.
Hvordan ændrer jeg min adgangskode til ejerpanelet?
Klik på menuen øverst til højre, når du er logget ind som ejer, og vælg "Profile". Her kan du ændre din adgangskode. Du kan også bruge dette link: https://admin.taxicaller.net/admin/profile.php.
Hvor mange disponenter eller chauffører kan vi oprette i administrationen?
Der er ingen grænse for, hvor mange disponenter og chauffører I kan oprette! Systemet tager kun betaling for antallet af aktive vogne per måned.
Kan TaxiCaller sende automatiske sms'er til vores passagerer?
Ja! Med appen TaxiCaller Envelope sendes sms'er automatisk til kunderne fra en udvalgt Android-enhed. Kontakt os ved at klikke her for at høre mere og få hjælp til at komme i gang.
Kan vi lave rapporter til fakturering og afregning med chauffører og kunder?
Ja! I kan hente fakturaer til private kunder og erhvervskonti og lave detaljerede rapporter, der viser, hvad hver chauffør skal afregne. Mangler I en rapport blandt standardrapporterne, kan I bygge jeres egne.

Betaling

Kan vores kunder betale turen i passagerappen?
Ja! Passagererne kan vælge at betale med kort og registrere et kort på deres konto (eller bruge et, der allerede er registreret), når de bestiller. I skal have en konto hos betalingsløsningen Stripe (https://stripe.com) eller bruge en af de andre integrerede løsninger på vores partnerside for at komme i gang med betaling i appen.
Hvilke betalingsmuligheder findes der i TaxiCaller?
I administrationen bestemmer I, hvilke betalingsmetoder chaufførerne kan vælge imellem. Chaufførerne angiver pris og betalingsmetode, når de afslutter turen i chauffør-appen.
Kan man bruge en kortterminal sammen med TaxiCaller?
Ja! TaxiCaller understøtter kortterminaler fra SumUp (https://sumup.com), så passagererne kan betale med kort i vognen. Kontakt os ved at klikke her, hvis I vil høre mere. Bruger I en anden kortterminal i dag, så spørg os, om vi understøtter den.
Hvad er "Betalingsmuligheder" i chauffør-appen?
Med denne funktion kan I lægge ekstra gebyrer på ved turens slutning (bro- og vejafgifter, parkering osv.) og dele betalingen op i flere metoder og beløb, for eksempel så en del betales med en rabatkode og resten kontant eller med kort. Funktionen er valgfri. For at slå den fra skal du gå til Administration > Indstillinger > Dispatch > Generelt > Betalingsmuligheder og fjerne markeringen ved "detaljerede betalinger".
Kan prisen for en tur afhænge af vogntypen i stedet for destinationen?
Ja! I kan sætte takster op efter vogntype og/eller antal passagerer ved at oprette vogntyper og flere takstkategorier og så bruge taksteglerne til at vælge, hvilken kategori der gælder for hvilken vogn og/eller hvilket antal passagerer.

Fandt du ikke svaret?

Skriv til os, så hjælper vi, eller book en demo, så gennemgår vi systemet ud fra jeres forretning.

Kontakt os

Prøv TaxiCaller med jeres egne ture

Kom i gang med det samme med en gratis prøveperiode, eller book en demo, så gennemgår vi planlægning og dispatch ud fra jeres forretning.

Prøv gratis i 14 dage